Sådan skrev jeg i overskriften, da jeg startede på dette indlæg den 7. november 2017.
Puha, det var en hård tid.
Men det gik sådan, at jeg den 21. november 2017 blev tilkendt flexjob af kommunen, og samtidig skyndte mig at sige JA TAK til job hos Gitte, hvor jeg havde været i praktik i 7 måneder.
Og lige om lidt har jeg været dér i 2 år (incl. praktikken) og hvor er jeg bare glad for det! Men mere om det en anden dag.
For hvad sker der så, når det dér flexjob det endelig falder på plads? Og kommunens evige pusten i nakken forsvinder? For mit vedkommende var det lidt et antiklimaks. Det var SÅ fedt og samtidig var der ikke noget som helst, der var anderledes dagen efter....
Men, da vi nåede nytår 2017, og sad om aftenbordet den sidste hverdag i december, og talte om at jeg både havde fået løn OG Flexjobydelse OG pension - så nu var min indkomst tilbage på normalt niveau, da kneb vi os lidt i armen.
Ungerne blev spurgt: "Hvad vil I gerne i vinterferien?" Og havde de sagt Dubai, havde jeg s'gu nok sagt ok, og bestilt... For selvom vi har forsøgt at spare, hvor det mærkes mindst, har børnene da helt sikkert haft det rigtig tæt på. Og dobbelt effekt har det altså, når Mor er syg og vi samtidig ikke har råd til meget mere end mad og genbrugstøj. Så vi tog på skiferie 5 dage i Sverige, sammen med nogle venner og det var luksus.
2018 bød ikke helt på den forløsning, som jeg drømte om.
Min mor fik en Cancer-diagnose og det gik stærkt. Vi gav hende til opgave at lave en "bucketliste", med ting hun gerne ville opleve sammen med mine søstre og mig. Men fordi hendes Cancer drønede afsted og fuckede op med al kemi i hendes krop, så hun blev mere og mere ustabil. Vi følte os hele tiden på standby, og jeg havde i alt fald hele tiden i baghovedet, at der kunne komme et opkald... Og da det så kom i slutningen af april, skyndte jeg mig. Jeg fik sagt et godt farvel. Mere om det en dag, hvor jeg har lyst til at genopfriske det.
Vi havde en helt fantastisk sommerferie i Grækenland - vi nød det, som nogle der ikke havde været på ferie i 7 år, nu kan!
Vores ældste rejste til USA i august for at gå på High School i et år. Det har jeg altid ønsket at kunne give mine børn - og sikken en glæde, at det lykkedes for os.
Men mest af alt, har vi skullet finde ud af vores nye liv alle sammen, og jeg skal lære at finde balancen selv.
Jeg skal finde min nye "normal".
Og det arbejder jeg så på.
Livet i sneglesporet
Udbrændthed signalerer på en eller anden måde støv og aske, og at det er umuligt at komme tilbage. Sådan er det ikke. Selvfølgelig findes der en vej tilbage, selv om det som regel også tager lang tid at komme igen....
torsdag den 31. januar 2019
onsdag den 14. juni 2017
14. juni - hov, jeg har været doven...
.....med at få skrevet.
Men, det går godt.
Vægten går nedad:
I mandags 12. juni:
Det har været lidt op og ned, men generelt er jeg meget tilfreds med den del af livet.
Jeg har været flittig med træningen og har styrketrænet 3 gange om ugen de fleste uger - og har fundet ud af, at jeg nu er så rask, at det gør en positiv forskel på energi og humør. Det er SÅ godt!
Til gengæld har det været lidt svært med maden, der har været for meget weekend, ferie og fest.
Derfor startede jeg i sidst uge på hardcore at tælle kalorier, alt tastes i Lifesum, og det virker! Jeg har fået en LCHF makker, Maja, som jeg håber kan give lidt med- og modspil.
Søvn: Ja, det er tydeligt, at så snart jeg ikke sover (godt) nok, så er den gal. De sidste dage har jeg sovet godt, men i nat var den gal, og jeg er lidt flad idag. Jeg fik reddet det, med en film på Netflix og strikketøjet. Faktisk fik jeg det så godt, at jeg gik i haven, slog græs, plantede potteplanter om, og fik luget en del af køkkenhaven. Det er ret stort.
Job: Det går godt, men lysten er ikke helt så sprudlende længere. Det handler om, at jeg i sidste uge havde et møde med konsulenten fra kommunen, og min praktik hos Gitte blev forlænget til 31. oktober 2017. Dermed blev projekt flexjob vist skudt ind i 2018, og det gik/går mig meget på. I første omgang fordi økonomien har en stor betydning for mig, men også fordi jeg nok føler mig lidt til grin - jeg bruger mange timer på at komme til og fra job (og være der), og mange ressourcer ryger fra familien og resten af livet pga det.
Medicin: Jeg er på 20mg onsdag og lørdag. Jeg synes jeg kan mærke en anden træthed i kroppen søndag og torsdag, og overvejer kraftigt at lade være med at tage mere.... Nu har udtrapningen varet 3 mdr, og det går stille og roligt - men det skal jeg lige have en snak med manden min om i aften.
Overskuddet er ok - det svinger lidt, men jeg synes generelt det går ok.
Ses næste uge....
Men, det går godt.
Vægten går nedad:
I mandags 12. juni:
Det har været lidt op og ned, men generelt er jeg meget tilfreds med den del af livet.
Jeg har været flittig med træningen og har styrketrænet 3 gange om ugen de fleste uger - og har fundet ud af, at jeg nu er så rask, at det gør en positiv forskel på energi og humør. Det er SÅ godt!
Til gengæld har det været lidt svært med maden, der har været for meget weekend, ferie og fest.
Derfor startede jeg i sidst uge på hardcore at tælle kalorier, alt tastes i Lifesum, og det virker! Jeg har fået en LCHF makker, Maja, som jeg håber kan give lidt med- og modspil.
Søvn: Ja, det er tydeligt, at så snart jeg ikke sover (godt) nok, så er den gal. De sidste dage har jeg sovet godt, men i nat var den gal, og jeg er lidt flad idag. Jeg fik reddet det, med en film på Netflix og strikketøjet. Faktisk fik jeg det så godt, at jeg gik i haven, slog græs, plantede potteplanter om, og fik luget en del af køkkenhaven. Det er ret stort.
Job: Det går godt, men lysten er ikke helt så sprudlende længere. Det handler om, at jeg i sidste uge havde et møde med konsulenten fra kommunen, og min praktik hos Gitte blev forlænget til 31. oktober 2017. Dermed blev projekt flexjob vist skudt ind i 2018, og det gik/går mig meget på. I første omgang fordi økonomien har en stor betydning for mig, men også fordi jeg nok føler mig lidt til grin - jeg bruger mange timer på at komme til og fra job (og være der), og mange ressourcer ryger fra familien og resten af livet pga det.
Medicin: Jeg er på 20mg onsdag og lørdag. Jeg synes jeg kan mærke en anden træthed i kroppen søndag og torsdag, og overvejer kraftigt at lade være med at tage mere.... Nu har udtrapningen varet 3 mdr, og det går stille og roligt - men det skal jeg lige have en snak med manden min om i aften.
Overskuddet er ok - det svinger lidt, men jeg synes generelt det går ok.
Ses næste uge....
mandag den 22. maj 2017
22.maj 2017
Tid til status:
Dvs. - 1,1 kg den første uge.
Aftalen med min nye træner Kim gik bedre end forventet - men altså, første gang var jo også bare en introduktion til maskiner osv.
Han virker ok, lyttede og forstod hvad jeg sagde, da jeg fortalte at jeg ikke kan undgå undfald.
Torsdag var min første dag alene med mit papir og maskinerne. Hold nu op, jeg synes jeg var ved at blive kastet af gå-på-maskine-med-fat-i-håndtag, og jeg kunne slet ikke finde ud af at styre tempoet. Med det resultat, at jeg gik for hurtigt, og var helt død til sidst.
Resten af øvelserne kunne jeg. Enkelte satte jeg vægten lidt ned på, og benløft måtte jeg opgive. Mine knæ gjorde ondt, og lårmusklerne er slatne...
Men det er en fantastisk følelse i kroppen bagefter, og sørme om ikke også jeg lige havde energi til at slå græsset!
Lørdag var jeg afsted igen. Denne gang gik den nemmere, og var sådan helt sjovt, at presse mig selv lidt.... Vældig stolt af mig selv, er jeg :-)
Og fedt, at det slet ikke var træls at skulle afsted, selvom det var lørdag og resten af familien holdt weekend.
Det meste af ugen har jeg sovet fint - på nær natten til torsdag. Da var jeg vågen længe, og stod til sidst op, og satte mig i stuen foran tv'et og strikkede fra 2 til 3. Onsdag aften var jeg til Grupperådsmøde, og det fes rundt i hjernen.
Morten har været ude at rejse, det giver en ro at være alene i soveværelset, som jeg ikke havde set, at jeg savnede.
Stressniveauet i kroppen er lidt højere, end jeg bryder mig om. Jeg synes mange opgaver ligger hos mig, fordi jeg tror børnene og Morten tænker, at jeg nok tager mig af det. Og de rykker mig gladeligt for alt muligt, når det passer dem. F.eks. "Har du vasket bukser?" For selvom de ikke kommer til vask når jeg beder om det, skal de helst alligevel være vaskede samme dag som jeg får dem til vask....
Det giver nogle (synes jeg) unødige konflikter, og en lidt træls stemning.
Jeg har igen fået påtaget mig nogle opgaver, jeg skulle have holdt mig ude af, men jeg er opmærksom på det, og fordi det denne gang har stresset mig, håber jeg at jeg fra nu af kan være endnu bedre til at holde min mund.
Dvs. - 1,1 kg den første uge.
Aftalen med min nye træner Kim gik bedre end forventet - men altså, første gang var jo også bare en introduktion til maskiner osv.
Han virker ok, lyttede og forstod hvad jeg sagde, da jeg fortalte at jeg ikke kan undgå undfald.
Torsdag var min første dag alene med mit papir og maskinerne. Hold nu op, jeg synes jeg var ved at blive kastet af gå-på-maskine-med-fat-i-håndtag, og jeg kunne slet ikke finde ud af at styre tempoet. Med det resultat, at jeg gik for hurtigt, og var helt død til sidst.
Resten af øvelserne kunne jeg. Enkelte satte jeg vægten lidt ned på, og benløft måtte jeg opgive. Mine knæ gjorde ondt, og lårmusklerne er slatne...
Men det er en fantastisk følelse i kroppen bagefter, og sørme om ikke også jeg lige havde energi til at slå græsset!
Lørdag var jeg afsted igen. Denne gang gik den nemmere, og var sådan helt sjovt, at presse mig selv lidt.... Vældig stolt af mig selv, er jeg :-)
Og fedt, at det slet ikke var træls at skulle afsted, selvom det var lørdag og resten af familien holdt weekend.
Det meste af ugen har jeg sovet fint - på nær natten til torsdag. Da var jeg vågen længe, og stod til sidst op, og satte mig i stuen foran tv'et og strikkede fra 2 til 3. Onsdag aften var jeg til Grupperådsmøde, og det fes rundt i hjernen.
Morten har været ude at rejse, det giver en ro at være alene i soveværelset, som jeg ikke havde set, at jeg savnede.
Stressniveauet i kroppen er lidt højere, end jeg bryder mig om. Jeg synes mange opgaver ligger hos mig, fordi jeg tror børnene og Morten tænker, at jeg nok tager mig af det. Og de rykker mig gladeligt for alt muligt, når det passer dem. F.eks. "Har du vasket bukser?" For selvom de ikke kommer til vask når jeg beder om det, skal de helst alligevel være vaskede samme dag som jeg får dem til vask....
Det giver nogle (synes jeg) unødige konflikter, og en lidt træls stemning.
Jeg har igen fået påtaget mig nogle opgaver, jeg skulle have holdt mig ude af, men jeg er opmærksom på det, og fordi det denne gang har stresset mig, håber jeg at jeg fra nu af kan være endnu bedre til at holde min mund.
søndag den 14. maj 2017
Det er længe siden og idag starter et nyt kapitel
Harder, Better, Faster, Stronger - repeat.
Nu har jeg siddet på min bagdel i snart 5 år. Det har jeg skullet, og det har været godt, men nu må det være nok.
Den - altså bagdelen - er ikke blevet mindre, tværtimod, den har fået nærmest gigantiske mål.
Jeg vejer faktisk lige så meget nu, som jeg gjorde som højgravid (og da var jeg også for tyk).
Så jeg har været på vægten:
Og i Fit & Sund. Ikke nogen succes. Intet virker som det skal, og jeg fik blævreben af 10 min på yogamåtten.
Jeg var endda rigtig tidligt oppe, det er ikke min sædvanlige stil.
Men, i takt med at jeg trapper ud af min medicin, og har behov for at følge min udvikling, bliver det dokumenteret her. Ærligheden må i forreste række, og fremover skal der følges op på processen med en status herinde ugentligt.
Og jeg ved godt, at jeg skal passe på mig selv. Og at det kommer til at tage laaaang tid.
Derfor har jeg hyret en personlig træner, som jeg glæder mig til at møde på tirsdag. Han skal hjælpe mig med at få musklerne på rette vej og rette op på forfaldet. Og med adskilte mavemuskler og i øvrigt hypermobile led, så skal det nok komme til at gøre godt (og ondt).
Min nye ugentlige motivator hedder Kim, og er forhåbentlig rigtig dygtig.
Vægten står på billedet.
Medicin: 1 allergitablet dagligt og 20 mg C hver anden dag.
Til gentagelse:
Vægt (billede)
Antal træningsgange
Medicin
Søvn
LCHF
Overskud
Job
Nu har jeg siddet på min bagdel i snart 5 år. Det har jeg skullet, og det har været godt, men nu må det være nok.
Den - altså bagdelen - er ikke blevet mindre, tværtimod, den har fået nærmest gigantiske mål.
Jeg vejer faktisk lige så meget nu, som jeg gjorde som højgravid (og da var jeg også for tyk).
Så jeg har været på vægten:
Og i Fit & Sund. Ikke nogen succes. Intet virker som det skal, og jeg fik blævreben af 10 min på yogamåtten.
Jeg var endda rigtig tidligt oppe, det er ikke min sædvanlige stil.
Men, i takt med at jeg trapper ud af min medicin, og har behov for at følge min udvikling, bliver det dokumenteret her. Ærligheden må i forreste række, og fremover skal der følges op på processen med en status herinde ugentligt.
Og jeg ved godt, at jeg skal passe på mig selv. Og at det kommer til at tage laaaang tid.
Derfor har jeg hyret en personlig træner, som jeg glæder mig til at møde på tirsdag. Han skal hjælpe mig med at få musklerne på rette vej og rette op på forfaldet. Og med adskilte mavemuskler og i øvrigt hypermobile led, så skal det nok komme til at gøre godt (og ondt).
Min nye ugentlige motivator hedder Kim, og er forhåbentlig rigtig dygtig.
Vægten står på billedet.
Medicin: 1 allergitablet dagligt og 20 mg C hver anden dag.
Til gentagelse:
Vægt (billede)
Antal træningsgange
Medicin
Søvn
LCHF
Overskud
Job
mandag den 20. februar 2017
Vinterferie er ikke for sarte.....
Her har været lidt stille de sidste uger -
Først og fremmest fordi jeg har brugt en del tid på at sy, garderoben trængte alvorligt til fornyelse :-)
Det er blevet til kjoler til mig og et par Buffs til hver af børnene.
Og så har der været overskud hos mig, så resten af familien også kan samle lidt mere energi. F.eks. har jeg lavet mad 5 ud af 6 dage i uge 6 - det er nyt og stort for mig! Jeg har nydt det, og nydt at kunne bidrage mere. Det er godt for selvværdet.
Der har været vinterferie, og det meste af ferien har jeg været syg, nogle dage mere end andre. Sønnemand var syg i 8 dage i januar, og nu er det min tur - min rekonvalens er bare altid meget længere, jeg har jo nok ikke så meget at kæmpe imod med.
På trods af det, har jeg været på tur, først med vores datter og senere med ham den søde.
Første tur gik til Helsingør, børnenes fødeby. Her var vi på sightseeing, besøgte venner og en tur i Helsingborg - og en tur omkring vores gamle, meget savnede naboer. Og så fik vi afprøvet konceptet med AirBnB. Ikke en ubetinget succes, men værd at prøve igen.
Det var dejligt med et gensyn, og vores gamle hus står fint endnu.
Det kan anbefales!
Det var totalt kærestetur 😍
Flamm Kuchen, der kunne nydes udendørs med tæpper, griselamper og rødvin i glasset - garnbutik og romhandler om hjørnet og Happy Hour i cocktails på hotellet, da vi kom retur.
Hjem og tage imod børnene torsdag, i biffen og Århus Streetfood fredag og besøg hos venner lørdag.
Så en aktiv vinterferie - slet ikke hvad kroppen og hjernen havde brug for. Men sind og hjerte har nydt det i fulde drag, og så må jeg jo acceptere at skridttælleren i min Vivofit fortæller mig, at jeg ikke bevæger mig nok idag.
Idag er håndværkerne her! Nu kan vi se enden på projektet!
Så jeg har været tidligt oppe, kæmper nu med træthedens tåge i hjernen, og er meget glad for, at jeg har fri om mandagen.
Men har, trods alt, planer om at lave aftensmaden igen i aften (det gjorde jeg også igår) 😇
søndag den 22. januar 2017
Eftertanker om ny praktik.
Kender du det? At tankerne bliver ved med at vende tilbage til en samtale, og du efterhånden finder ud af, at dét du troede du hørte, slet ikke er det der fylder?
Jeg fortalte i sidste indlæg, at jeg skal have ny praktikplads igen. Og det frustrerer mig. Men efterhånden som den nyhed er kommet lidt på afstand, og tanken er bundfældet, så er noget andet poppet op: I samme snak, kom det frem, at jeg ikke skal forvente at blive færdig-visiteret til flexjob på denne side af sommerferien... Det var ikke lige det, jeg havde forventet. Jeg havde fået indtryk af, at jeg kunne blive færdigvurderet i løbet af foråret.
Men min grundlæggende indstilling til tingene, er heldigvis sådan, at så må skeen i den anden hånd - jeg må videre.
I fredags kørte jeg så til Århus, med det mål at kigge på garnbutikker - for jeg skal jo have en ny praktikplads, og jo hurtigere det kommer på plads, jo hurtigere er det her cirkus forhåbentlig overstået. Og når det nu skal være, så kan jeg lige så godt starte øverst på "hvad-har-jeg-lyst-til-at-beskæftige-mig-med"-ønskelisten. Jeg strikkede over 60 stykker tøj i 2016. Det er min meditation, min ro og min absolutte favoritbeskæftigelse. Så her starter jeg.
Missionen var kort: Få en fornemmelse af stemning, evt. kolleger, se udvalget i butikken og kig på stilen. At jeg så havde overskud til at tale lidt med et par af ejerne, var kun et plus. Og til dels også et minus, for det viste sig ret hurtigt, at vi er mange om ret få pladser.
Jeg fandt et sted, hvor jeg helt sikkert gerne vil være. Der var desværre en i praktik i forvejen, som lige havde fået forlænget sin periode med 13 uger, og så længe kan jeg vist ikke vente. Interessen var ellers heldigvis gensidsig.
Så, lidt frem og tilbage om det, og så alligevel ikke nærmere en løsning.
Næste skridt er endnu en snak med konsulenten, og så må jeg have fat i mit netværk.
Må jeg ride på overskuds-bølgen så længe som muligt!
Jeg fortalte i sidste indlæg, at jeg skal have ny praktikplads igen. Og det frustrerer mig. Men efterhånden som den nyhed er kommet lidt på afstand, og tanken er bundfældet, så er noget andet poppet op: I samme snak, kom det frem, at jeg ikke skal forvente at blive færdig-visiteret til flexjob på denne side af sommerferien... Det var ikke lige det, jeg havde forventet. Jeg havde fået indtryk af, at jeg kunne blive færdigvurderet i løbet af foråret.
Men min grundlæggende indstilling til tingene, er heldigvis sådan, at så må skeen i den anden hånd - jeg må videre.
I fredags kørte jeg så til Århus, med det mål at kigge på garnbutikker - for jeg skal jo have en ny praktikplads, og jo hurtigere det kommer på plads, jo hurtigere er det her cirkus forhåbentlig overstået. Og når det nu skal være, så kan jeg lige så godt starte øverst på "hvad-har-jeg-lyst-til-at-beskæftige-mig-med"-ønskelisten. Jeg strikkede over 60 stykker tøj i 2016. Det er min meditation, min ro og min absolutte favoritbeskæftigelse. Så her starter jeg.
Missionen var kort: Få en fornemmelse af stemning, evt. kolleger, se udvalget i butikken og kig på stilen. At jeg så havde overskud til at tale lidt med et par af ejerne, var kun et plus. Og til dels også et minus, for det viste sig ret hurtigt, at vi er mange om ret få pladser.
Jeg fandt et sted, hvor jeg helt sikkert gerne vil være. Der var desværre en i praktik i forvejen, som lige havde fået forlænget sin periode med 13 uger, og så længe kan jeg vist ikke vente. Interessen var ellers heldigvis gensidsig.
Så, lidt frem og tilbage om det, og så alligevel ikke nærmere en løsning.
Næste skridt er endnu en snak med konsulenten, og så må jeg have fat i mit netværk.
Må jeg ride på overskuds-bølgen så længe som muligt!
mandag den 9. januar 2017
Ny arbejdsprøvning?!
Jeg skal finde nyt praktiksted. Og helst et sted, hvor jeg kan få tilbudt job, så vi kan få afsluttet det her cirkus...
Hvordan finder jeg det? Hvem vil have mig? Og hvad har jeg lyst til at beskæftige mig med fremover? Også sådan på længere sigt?
Puha. jeg har helt ondt i maven.
Abonner på:
Opslag (Atom)





