mandag den 22. maj 2017

22.maj 2017

Tid til status:



Dvs. - 1,1 kg den første uge.

Aftalen med min nye træner Kim gik bedre end forventet - men altså, første gang var jo også bare en introduktion til maskiner osv.
Han virker ok, lyttede og forstod hvad jeg sagde, da jeg fortalte at jeg ikke kan undgå undfald.

Torsdag var min første dag alene med mit papir og maskinerne. Hold nu op, jeg synes jeg var ved at blive kastet af gå-på-maskine-med-fat-i-håndtag, og jeg kunne slet ikke finde ud af at styre tempoet. Med det resultat, at jeg gik for hurtigt, og var helt død til sidst.

Resten af øvelserne kunne jeg. Enkelte satte jeg vægten lidt ned på, og benløft måtte jeg opgive. Mine knæ gjorde ondt, og lårmusklerne er slatne...
Men det er en fantastisk følelse i kroppen bagefter, og sørme om ikke også jeg lige havde energi til at slå græsset!

Lørdag var jeg afsted igen. Denne gang gik den nemmere, og var sådan helt sjovt, at presse mig selv lidt.... Vældig stolt af mig selv, er jeg :-)
Og fedt, at det slet ikke var træls at skulle afsted, selvom det var lørdag og resten af familien holdt weekend.

Det meste af ugen har jeg sovet fint - på nær natten til torsdag. Da var jeg vågen længe, og stod til sidst op, og satte mig i stuen foran tv'et og strikkede fra 2 til 3. Onsdag aften var jeg til Grupperådsmøde, og det fes rundt i hjernen.
Morten har været ude at rejse, det giver en ro at være alene i soveværelset, som jeg ikke havde set, at jeg savnede.

Stressniveauet i kroppen er lidt højere, end jeg bryder mig om. Jeg synes mange opgaver ligger hos mig, fordi jeg tror børnene og Morten tænker, at jeg nok tager mig af det. Og de rykker mig gladeligt for alt muligt, når det passer dem. F.eks. "Har du vasket bukser?" For selvom de ikke kommer til vask når jeg beder om det, skal de helst alligevel være vaskede samme dag som jeg får dem til vask....

Det giver nogle (synes jeg) unødige konflikter, og en lidt træls stemning.

Jeg har igen fået påtaget mig nogle opgaver, jeg skulle have holdt mig ude af, men jeg er opmærksom på det, og fordi det denne gang har stresset mig, håber jeg at jeg fra nu af kan være endnu bedre til at holde min mund.

søndag den 14. maj 2017

Det er længe siden og idag starter et nyt kapitel

Harder, Better, Faster, Stronger - repeat.

Nu har jeg siddet på min bagdel i snart 5 år. Det har jeg skullet, og det har været godt, men nu må det være nok.

Den - altså bagdelen - er ikke blevet mindre, tværtimod, den har fået nærmest gigantiske mål.

Jeg vejer faktisk lige så meget nu, som jeg gjorde som højgravid (og da var jeg også for tyk).

Så jeg har været på vægten:


Og i Fit & Sund. Ikke nogen succes. Intet virker som det skal, og jeg fik blævreben af 10 min på yogamåtten.

Jeg var endda rigtig tidligt oppe, det er ikke min sædvanlige stil.

Men, i takt med at jeg trapper ud af min medicin, og har behov for at følge min udvikling, bliver det dokumenteret her. Ærligheden må i forreste række, og fremover skal der følges op på processen med en status herinde ugentligt.

Og jeg ved godt, at jeg skal passe på mig selv. Og at det kommer til at tage laaaang tid.

Derfor har jeg hyret en personlig træner, som jeg glæder mig til at møde på tirsdag. Han skal hjælpe mig med at få musklerne på rette vej og rette op på forfaldet. Og med adskilte mavemuskler og i øvrigt hypermobile led, så skal det nok komme til at gøre godt (og ondt).

Min nye ugentlige motivator hedder Kim, og er forhåbentlig rigtig dygtig.

Vægten står på billedet.
Medicin: 1 allergitablet dagligt og 20 mg C hver anden dag.

Til gentagelse:

Vægt (billede)
Antal træningsgange
Medicin
Søvn
LCHF
Overskud
Job