14. juni - hov, jeg har været doven...

.....med at få skrevet.

Men, det går godt.

Vægten går nedad:

I mandags 12. juni:

Det har været lidt op og ned, men generelt er jeg meget tilfreds med den del af livet.
Jeg har været flittig med træningen og har styrketrænet 3 gange om ugen de fleste uger - og har fundet ud af, at jeg nu er så rask, at det gør en positiv forskel på energi og humør. Det er SÅ godt!

Til gengæld har det været lidt svært med maden, der har været for meget weekend, ferie og fest.
Derfor startede jeg i sidst uge på hardcore at tælle kalorier, alt tastes i Lifesum, og det virker! Jeg har fået en LCHF makker, Maja, som jeg håber kan give lidt med- og modspil.

Søvn: Ja, det er tydeligt, at så snart jeg ikke sover (godt) nok, så er den gal. De sidste dage har jeg sovet godt, men i nat var den gal, og jeg er lidt flad idag. Jeg fik reddet det, med en film på Netflix og strikketøjet. Faktisk fik jeg det så godt, at jeg gik i haven, slog græs, plantede potteplanter om, og fik luget en del af køkkenhaven. Det er ret stort.

Job: Det går godt, men lysten er ikke helt så sprudlende længere. Det handler om, at jeg i sidste uge havde et møde med konsulenten fra kommunen, og min praktik hos Gitte blev forlænget til 31. oktober 2017. Dermed blev projekt flexjob vist skudt ind i 2018, og det gik/går mig meget på. I første omgang fordi økonomien har en stor betydning for mig, men også fordi jeg nok føler mig lidt til grin - jeg bruger mange timer på at komme til og fra job (og være der), og mange ressourcer ryger fra familien og resten af livet pga det.

Medicin: Jeg er på 20mg onsdag og lørdag. Jeg synes jeg kan mærke en anden træthed i kroppen søndag og torsdag, og overvejer kraftigt at lade være med at tage mere.... Nu har udtrapningen varet 3 mdr, og det går stille og roligt - men det skal jeg lige have en snak med manden min om i aften.

Overskuddet er ok - det svinger lidt, men jeg synes generelt det går ok.

Ses næste uge....

22.maj 2017

Tid til status:

Dvs. - 1,1 kg den første uge.

Aftalen med min nye træner Kim gik bedre end forventet - men altså, første gang var jo også bare en introduktion til maskiner osv.
Han virker ok, lyttede og forstod hvad jeg sagde, da jeg fortalte at jeg ikke kan undgå undfald.

Torsdag var min første dag alene med mit papir og maskinerne. Hold nu op, jeg synes jeg var ved at blive kastet af gå-på-maskine-med-fat-i-håndtag, og jeg kunne slet ikke finde ud af at styre tempoet. Med det resultat, at jeg gik for hurtigt, og var helt død til sidst.

Resten af øvelserne kunne jeg. Enkelte satte jeg vægten lidt ned på, og benløft måtte jeg opgive. Mine knæ gjorde ondt, og lårmusklerne er slatne...
Men det er en fantastisk følelse i kroppen bagefter, og sørme om ikke også jeg lige havde energi til at slå græsset!

Lørdag var jeg afsted igen. Denne gang gik den nemmere, og var sådan helt sjovt, at presse mig selv lidt.... Vældig stolt af mig selv, er jeg :-)
Og fedt, at det slet ikke var træls at skulle afsted, selvom det var lørdag og resten af familien holdt weekend.

Det meste af ugen har jeg sovet fint - på nær natten til torsdag. Da var jeg vågen længe, og stod til sidst op, og satte mig i stuen foran tv'et og strikkede fra 2 til 3. Onsdag aften var jeg til Grupperådsmøde, og det fes rundt i hjernen.
Morten har været ude at rejse, det giver en ro at være alene i soveværelset, som jeg ikke havde set, at jeg savnede.

Stressniveauet i kroppen er lidt højere, end jeg bryder mig om. Jeg synes mange opgaver ligger hos mig, fordi jeg tror børnene og Morten tænker, at jeg nok tager mig af det. Og de rykker mig gladeligt for alt muligt, når det passer dem. F.eks. "Har du vasket bukser?" For selvom de ikke kommer til vask når jeg beder om det, skal de helst alligevel være vaskede samme dag som jeg får dem til vask....

Det giver nogle (synes jeg) unødige konflikter, og en lidt træls stemning.

Jeg har igen fået påtaget mig nogle opgaver, jeg skulle have holdt mig ude af, men jeg er opmærksom på det, og fordi det denne gang har stresset mig, håber jeg at jeg fra nu af kan være endnu bedre til at holde min mund.

Det er længe siden og idag starter et nyt kapitel

Harder, Better, Faster, Stronger - repeat.

Nu har jeg siddet på min bagdel i snart 5 år. Det har jeg skullet, og det har været godt, men nu må det være nok.

Den - altså bagdelen - er ikke blevet mindre, tværtimod, den har fået nærmest gigantiske mål.

Jeg vejer faktisk lige så meget nu, som jeg gjorde som højgravid (og da var jeg også for tyk).

Så jeg har været på vægten:

Og i Fit & Sund. Ikke nogen succes. Intet virker som det skal, og jeg fik blævreben af 10 min på yogamåtten.

Jeg var endda rigtig tidligt oppe, det er ikke min sædvanlige stil.

Men, i takt med at jeg trapper ud af min medicin, og har behov for at følge min udvikling, bliver det dokumenteret her. Ærligheden må i forreste række, og fremover skal der følges op på processen med en status herinde ugentligt.

Og jeg ved godt, at jeg skal passe på mig selv. Og at det kommer til at tage laaaang tid.

Derfor har jeg hyret en personlig træner, som jeg glæder mig til at møde på tirsdag. Han skal hjælpe mig med at få musklerne på rette vej og rette op på forfaldet. Og med adskilte mavemuskler og i øvrigt hypermobile led, så skal det nok komme til at gøre godt (og ondt).

Min nye ugentlige motivator hedder Kim, og er forhåbentlig rigtig dygtig.

Vægten står på billedet.
Medicin: 1 allergitablet dagligt og 20 mg C hver anden dag.

Til gentagelse:

Vægt (billede)
Antal træningsgange
Medicin
Søvn
LCHF
Overskud
Job

Vinterferie er ikke for sarte.....

Her har været lidt stille de sidste uger - 

Først og fremmest fordi jeg har brugt en del tid på at sy, garderoben trængte alvorligt til fornyelse :-)

Det er blevet til kjoler til mig og et par Buffs til hver af børnene.

Og så har der været overskud hos mig, så resten af familien også kan samle lidt mere energi. F.eks. har jeg lavet mad 5 ud af 6 dage i uge 6 - det er nyt og stort for mig! Jeg har nydt det, og nydt at kunne bidrage mere. Det er godt for selvværdet.

Der har været vinterferie, og det meste af ferien har jeg været syg, nogle dage mere end andre. Sønnemand var syg i 8 dage i januar, og nu er det min tur - min rekonvalens er bare altid meget længere, jeg har jo nok ikke så meget at kæmpe imod med. 

På trods af det, har jeg været på tur, først med vores datter og senere med ham den søde.

Første tur gik til Helsingør, børnenes fødeby. Her var vi på sightseeing, besøgte venner og en tur i Helsingborg - og en tur omkring vores gamle, meget savnede naboer. Og så fik vi afprøvet konceptet med AirBnB. Ikke en ubetinget succes, men værd at prøve igen.

Det var dejligt med et gensyn, og vores gamle hus står fint endnu. 

Da jeg havde sat Sannah af i Roskilde hos Farmor, kom jeg hjem til et hus, hvor vi endnu engang ikke havde hørt fra håndværkerne. Vi besluttede os for, at køre en tur til Flensborg, i stedet for at gå og irritere os over rodet. Så ind på Trivago, finde et godt hotel-tilbud og afsted med os.
Det kan anbefales!
Det var totalt kærestetur 😍
Flamm Kuchen, der kunne nydes udendørs med tæpper, griselamper og rødvin i glasset - garnbutik og romhandler om hjørnet og Happy Hour i cocktails på hotellet, da vi kom retur.
Hjem og tage imod børnene torsdag, i biffen og Århus Streetfood fredag og besøg hos venner lørdag.

Så en aktiv vinterferie - slet ikke hvad kroppen og hjernen havde brug for. Men sind og hjerte har nydt det i fulde drag, og så må jeg jo acceptere at skridttælleren i min Vivofit fortæller mig, at jeg ikke bevæger mig nok idag.

Idag er håndværkerne her! Nu kan vi se enden på projektet!

Så jeg har været tidligt oppe, kæmper nu med træthedens tåge i hjernen, og er meget glad for, at jeg har fri om mandagen.

Men har, trods alt, planer om at lave aftensmaden igen i aften (det gjorde jeg også igår) 😇

Eftertanker om ny praktik.

Kender du det? At tankerne bliver ved med at vende tilbage til en samtale, og du efterhånden finder ud af, at dét du troede du hørte, slet ikke er det der fylder?

Jeg fortalte i sidste indlæg, at jeg skal have ny praktikplads igen. Og det frustrerer mig. Men efterhånden som den nyhed er kommet lidt på afstand, og tanken er bundfældet, så er noget andet poppet op: I samme snak, kom det frem, at jeg ikke skal forvente at blive færdig-visiteret til flexjob på denne side af sommerferien... Det var ikke lige det, jeg havde forventet. Jeg havde fået indtryk af, at jeg kunne blive færdigvurderet i løbet af foråret.

Men min grundlæggende indstilling til tingene, er heldigvis sådan, at så må skeen i den anden hånd - jeg må videre.

I fredags kørte jeg så til Århus, med det mål at kigge på garnbutikker - for jeg skal jo have en ny praktikplads, og jo hurtigere det kommer på plads, jo hurtigere er det her cirkus forhåbentlig overstået. Og når det nu skal være, så kan jeg lige så godt starte øverst på "hvad-har-jeg-lyst-til-at-beskæftige-mig-med"-ønskelisten. Jeg strikkede over 60 stykker tøj i 2016. Det er min meditation, min ro og min absolutte favoritbeskæftigelse. Så her starter jeg.

Missionen var kort: Få en fornemmelse af stemning, evt. kolleger, se udvalget i butikken og kig på stilen. At jeg så havde overskud til at tale lidt med et par af ejerne, var kun et plus. Og til dels også et minus, for det viste sig ret hurtigt, at vi er mange om ret få pladser.

Jeg fandt et sted, hvor jeg helt sikkert gerne vil være. Der var desværre en i praktik i forvejen, som lige havde fået forlænget sin periode med 13 uger, og så længe kan jeg vist ikke vente. Interessen var ellers heldigvis gensidsig.

Så, lidt frem og tilbage om det, og så alligevel ikke nærmere en løsning.

Næste skridt er endnu en snak med konsulenten, og så må jeg have fat i mit netværk.

Må jeg ride på overskuds-bølgen så længe som muligt!

Ny arbejdsprøvning?!

Jeg skal finde nyt praktiksted. Og helst et sted, hvor jeg kan få tilbudt job, så vi kan få afsluttet det her cirkus...

Hvordan finder jeg det? Hvem vil have mig? Og hvad har jeg lyst til at beskæftige mig med fremover? Også sådan på længere sigt?

Puha. jeg har helt ondt i maven.

Tilbage i rutinen?

Så er vi tilbage, eller i alt fald næsten tilbage. Min rutine, med at sove til huset er stille og få min helt egen morgenstund, er for tiden forstyrret af håndværkere.

Vi har fornøjelsen af at lave badeværelse, efter et brud på et varmtvandsrør i efteråret. Så der har været gravet op. og nu er der trukket nye rør, flyttet afløb til ny bruseniche og idag starter mureren på at støbe gulv. Jeg glæder mig til det er overstået, men mener trods alt det værste er overstået.

Med det værste, mener jeg alle de valg der skal foretages, når der skal nyt inventar/bygges om i et badeværelse. Det er blevet svært, synes jeg. Jeg tænker og tænker og stresser - jeg er bange for at fortryde og orker ikke at diskutere, men er endnu mere bange for at blive ked af, at jeg ikke tog diskutionen, før det var for sent. Er det en del af sygdommen?

Idag var også første arbejdsdag for mig på skolen. Efter 14 dage hjemme  med familien, er det en lettelse at komme tilbage til hverdagen og få ro i løbet af dagen igen.

Farvel til 70'er modellen..... Man kan se vandet stå lige op fra røret til højre.....

Jeg' i live....

FARVEL 2016! Jeg fristes til at smække med døren efter dig....

Året 2016 er et år, der i vores familie har været usædvanligt hårdt. Det startede med udbetalingsstop fra Bankpension, mit daværende pensions- og forsikringsselskab. Eftersom det var 2 år siden jeg mistede mine sygedagpenge, betød de sidste penge en del for vores økonomi - og da min indkomst faldt til 0 kr, blev det kun sværere.

Jeg har været så træt af det.

Bankpension har i den grad gjort livet surt for mig i 2016.

Først var jeg i januar til en evaluering hos en psykiater. Hans anbefaling var klar: Min erhvervsevne påregnes som 2 timer af gangen og ikke 2 dage i træk. Med det som grundlag vurderede Bankpension at der måtte laves en arbejdsprøvning ved jobcenteret, da bankpension ikke mente det bevist, at min erhvervsevne var under de 50%, som ville gøre mig berettiget til invalidepension. Og den vurdering havde jeg 12 mdr til at få udarbejdet, med start 1/2 2016.

Så kom startede et nyt kapitel hos Jobcenteret.

Straks efter jeg modtog den besked, kontaktede jeg den 28/2 2016 Jobcenteret. Og fik en tid den 1/4. Her blev jeg visiteret til arbejdsprøvning med henblik på Flexjob. Start hurtigst muligt.
Jeg rykkede jobcenteret den 10. maj.
Var til møde med ny socialrådgiver 10. juni.
Startede arbejdsprøvning på kompetencecenteret den 9. august.
Nyt praktiksted 26. september - med funktionsskift den 4. november.

Midt i det hele kom der i foråret en meddelelse fra Bankpension om, at de ville fusionere ind i PFA. Jeg kontaktede Bankpension, og spurgte hvad betydning det ville få for mig - det vidste de ikke, men som udgangspunkt ville mine forsikringer ikke forringes.
Så kom der et brev fra PFA om, at mine udbetalinger ville fortsætte som de plejede.... Jeg kontaktede dem, og sagde: "Jeg modtager ikke noget, men er igang med et forløb, som mildest talt er umuligt at færdiggøre indenfor fristen - hvor står jeg?" Igen ikke et konkret svar.

Hos PFA var der også meget stille, og det var svært at komme igennem til de medarbejdere, der havde med min sag at gøre. Jeg blev i oktober bedt om at indsende alt materiale fra jobcenteret og læge igen, og de ville kontakte mig "i næste uge". Jeg ventede et par uger, og forsøgte at rykke.... Efter talrige forsøg gav jeg op. Jeg mistede simpelthen gejsten, og overskuddet fuldstændig - vi fik vandskade på vores badeværelse, og udsigten til den udgift tog de sidste kræfter.

Hold nu op, hvor jeg frygtede julens komme - regningen på badeværelset, og at bilen igen skulle til service. Den 8. december tog jeg mig sammen, måtte have besked om fristen den 1/2 2017 stadig gjaldt, for så skulle der rykkes hos erhverskonsulent og socialrådgiver.

Den 9. december kom lettelsen, en opringning fra PFA, at min sag var færdigbehandlet. Der bliver udbetalt invalidepension indtil 1/2 2021, og samtidig ville jeg i løbet af de næste 3 uger modtage ydelser med tilbagevirkende kraft for hele 2016...... Huh, det var længe om at bundfælde sig.

Vi tog alle 4 på restaurant og bestilte den største bøf huset kunne præstere!

Julen blev lidt nemmere.

Det blev mere overskueligt, at finde klinker til badeværelset.

Det er ok, at bilen skal til service nu....

Det positive ved hele denne røvtur, er at vores økonomi er trimmet til ukendelighed. Vi har vendt vores mindset til en levevis, hvor der er væsentligt færre hovsa-køb og luksusting. Det har været benhård prioritering, og vi er kommet på den anden side.

Hvis vi kan holde fast i det meget fornuftige forbrug, kommer vi s'gu på ferie i 2017! Også selvom badeværelset kommer til at koste.

2017 må og skal blive bedre -

Godt Nytår!