4 dage med (forholdsvis) ro.

Efter en lang weekend, med omrokering på værelser og masser af havearbejde, er jeg godt brugt fysisk, stadig ikke udhvilet, men til gengæld er der lidt mere overskud end der var i sidste uge.
Der gik det nemlig helt galt.

Vores naboer er ved at bygge om. Deres hus ligger forholdsvis tæt på skel, og vi har 5-6 meter fra vores soveværelse til samme skel. Og sådan nogle tømrere, de er altså morgenfriske...
Og nu har de været igang siden mandag før påske. De lægger nyt tag, og deres maskiner larmer, samtidig med radioen kører for fuld skrald. Det hele kører fra 7 til 16, hver dag.
Derfor er jeg mere træt end normalt.
Min døgnrytme er sådan, at jeg er mest frisk om aftenen. Jeg er længe om at komme igang om morgenen, og har jo brug for mere søvn end gennemsnittet. Vi besluttede derfor sidste år, at forsøge os med, at jeg ikke står op sammen med børnene og Morten om morgenen. Dvs. jeg er vant til at sove til ved 9-tiden hver dag, for så får jeg min søvn og har det bedre sammen med børnene om eftermiddagen og hele familien om aftenen. Men, hvor er jeg udfordret på den konto lige for tiden. Ovenpå de sidste ugers stress op til konfirmationen, dage med masser af ting jeg selvfølgelig selv havde "raget" til mig, men som ikke ville have været stressende, havde jeg bare fået min søvn, var jeg efterhånden blevet så træt i sidste uge, at jeg bare væltede. Og når jeg vælter, så græder jeg, og i onsdags blev jeg helt slået ud. Så meget, at Morten måtte komme hjem fra arbejde.

De dage er depressionen svær at holde fra døren. Jeg synes det er uretfærdigt overfor børnene, at jeg er træt og vrisser af dem. Jeg synes det er uretfærdigt overfor Morten, at han skal klare alt muligt her hjemme, og samtidig skal være klar til at holde om mig og holde mig oppe, når jeg ikke kan selv.
Så ind i mellem synker jeg ned i den. Jeg holder det for mig selv, eller taler med terapeuten om det, for det er på ingen måde sundt at vælte alle sine tanker om hvordan livet ikke er værd at leve, ud over én, som bruger en helvedes masse ressourcer på at gøre mit liv så godt og nemt som muligt. Men jeg tænker dem. Når jeg går rundt med plæneklipperen, eller graver mælkebøtter op.

Når jeg har den sådan, kan jeg ikke skrive en ordentlig sætning. Derfor skriver jeg aldrig noget videre her, når den er gal. Det bliver simpelthen til noget rod.

Men idag var der trang til at sætte ord på, og det kom der så.

Nu vil jeg prøve om jeg kan abstrahere fra håndværkerne og slappe lidt af i solen.